Så har Kalle Comma haft sin ilddåb i skolen.
En interesseret lærer fra Hørsholm Lille Skole inviterede forfatter Morten Baron indenfor. Der blev læst højt, tegnet, snakket om astronomi og opfindelser, margin og leg med ord i en 5. klasse. Vi er super glade for den respons, børnene gav prompte, men også den der er kommet her fra lærer Jens Frost:

”Vi har i denne uge haft besøg af Morten, Mathildes far. Han er forfatter og har skrevet en ny børnebog om Tycho Brahe – serien hedder Kalle Comma. Han har læst op af den, og børnene var helt vilde.
De var meget interesserede og dygtige til at stille spørgsmål. Mens de lyttede tegnede de tegninger, som er lavet til historien”.

Vi håber naturligvis, at mange lærere får øje på potentialet i Kalle Comma. Der er så meget læring, leg, bevægelse og indsigt, som selv de mest ukoncentrerede børn opsnapper, fordi bøgerne kan læses på flere niveauer.

Eventyrlig hilsen Kalle Comma teamet