En far kom til mig for nogle dage siden.
Han sagde, ”Morten, nu skal du høre, jeg har en historie at fortælle dig.
Her forleden var en af mine venner på besøg. Han er sådan en type, du ved, der læser en masse. Han ved alt om historie, og alt hvad han læser, husker han bare. Faktisk lidt irriterende, for jeg kan jo knap huske min historie. Det er jo så mange år siden, jeg sad på skolebænken.
Så var det jeg fortalte, at jeg lige havde læst Kalle Comma møder Tycho Brahe. En børnebog? grinede min ven og udfordrede mig straks på viden om emnet.
Og ved du hvad? For første gang i vores lange venskab kunne jeg tale med om historien. Men jeg kunne mere end det. Jeg kunne fortælle ham en del, han slet ikke vidste. At Tycho Brahe var tvilling, at han blev bortført og sådan. Og det overraskede min ven så meget, at han lige måtte tage et billede af bogen. For den måtte han da have. Altså ikke til ham selv, men til hans 11-årige datter, understregede han.”

Den historie blev jeg faktisk rigtig glad ved.
For det er netop essensen med Kalle Comma bøgerne. At det er et lærende univers for både nysgerrige børn og voksne.

Eventyrlig hilsen

Forfatter Morten Baron